• Alt er på UDSALG. 2026. Af Inge Schjødt
• Udsprings Tegn. Linda Falkesgaard med heftig blomstermagt i Skanderborg. 2024. Af kunsthistoriker Gitte Tandrup
• Med penslen som læsemaskine af Trine Rytter
• Skønheden findes. 2020. Af Inge Schjødt

Alt er på UDSALG – Linda Falkesgaard

Udgivet den 27. januar 2026 af ischjoedt

Af Inge Schjødt, komkunst.dk 
Publiceret: Kunstavisen.dk – januar 2026

Alt er på UDSALG – selv den inderste drøm. Linda Falkesgaard har blik for samtidens absurde kontraster

Henne om hjørnet, nede i kælderen hos galleriet Kbh Kunst kan du opleve den topaktuelle udstilling UDSALG med malerier af Linda Falkesgaard. Denne gang er det menneskets identitetsmarkører, modetøj og sko, der er trukket op i neonlys og muzak af Linda Falkesgaard. Tidligere har vi blandt andet kunnet opleve kunstnerens folieindpakkede blomsterbuketter og illuminerede kølediske med alskens lækkerier bag plast.

Med karske penselstrøg i stærkt markerede farver maler Falkesgaard netop det, der foregår lige foran vores øjne. Hverdagsmotiver, vi knap nok ænser, præcis som en mangfoldighed af billedkunstnere har gjort det før vores tid. Men i kunstnerens skinnende fortolkning træder kontrasterne tydeligere frem og kalder på refleksion: Nærvær og sanselighed er der ikke meget af i den kommercielle verden, vi her ser.

Brudedrømme på budget
Glansen går af drømmen, som i Gift ved første blik, når den similistukne brudekjole ses med det skriggule Udsalgsskilt på! Den kunstige Leopardpels er også blevet til at betale.

Linda Falkesgaard – BLUE

Dynejakkerne puster silhouetter op til ukendelighed til de minder om dæk-reklamen med Michelin Manden i stedet for at fremhæve en skikkelse. Al form, al individualitet er usynliggjort, kun farven er tilbage, som et højtråbende kendetegn for bæreren.

– Kønt er der ikke noget af det, der er. Men sådan ser der ud omkring os, ikke mindst i denne mørke tid efter Black Friday, Black Week og julegaveræs. Det er for alvor blevet udsalgstid, hvor både kvalitet og livskvalitet er hængt på bøjle. Alt er til salg, synes billederne at råbe.

Last chance to buy

På udstillingens bærende væg ses maleriet af tøjbutikkens stang med ensartede t-shirts. Over dem hænger et rødt skilt, der helt sikkert får kundens bevågenhed. Teksten er kun antydet i billedet, men maleriets titel er LAST CHANCE TO BUY – sådan som kunstneren så det på et skilt på en af sine strejftog gennem byen.
– Stemningen kompletteres af farvede neonrør og rodede ledninger på betongulvet – her bliver udstillingen i det rå rum til en totalinstallation.

Ved siden af præsenteres billedet af et bord med sko – sådan et typisk rodet bord, vi ser på gaden med rester fra forrige års kollektion. Og dernæst er det de helt særlige mærkevaresko, som vitterligt bliver identitetsmarkører og status symboler. Det hele er med.

Linda Falkesgaard peger på noget top relevant, noget særdeles væsentligt – hvor grimt må der blive i vores synsfelt? Vil vi fortsætte med at fodre den grådighed, der nedsætter tilværelsens gyldne stunder? Er det virkelig den slags liv, vi ønsker at give videre på familiens fotovæg?

Kunstneren viser os konsekvenserne og lader os selv svare.

KBH KUNST
Øster Søgade 34 ∙ København K
Frem til 28. januar

Udsprings Tegn. Linda Falkesgaard med heftig blomstermagt i Skanderborg

ved kunsthistoriker Gitte Tandrup. Publiceret: Kunstavisen.dk – november 2025

Linda Falkesgaard har udstilling i Skanderborg Kulturhus med 22 akrylmalerier, der stråler en i møde. Hun er uddannet fra Kunstskolen Spektrum, er tillige kunsthistoriker og har udstillet siden 2016. De fleste malerier er blomster i klare farver, set tæt på. De er skabt i grove enkle strøg. De seks malerier Heads 1-6 på hver 100 x 100 cm er sat sammen, så de udgør en enhed. Det er møder med de fuldt udviklede blomsterhoveder, der står frem på hvide baggrunde, det grønne med stængler og blade er fravalgt, ligesom andre stadier som knop og visnen. Det er blomsten i den ypperste flor. Deres forskellighed er gavnligt i kontrast til hinanden. Den gule krysantenum står frem med de spidse blade i strikt orden. Den lyserøde folder sig ud i blafrende ynde med store sarte tynde vajende blade. En rød indbyder til fest i den gule støvfanger midte De andre røde er som af samme sort, en slags bonderoser, er et vilternis af blade, der krøller sig ud og ind. Øjet kan finde veje ind i dybder og ud gennem de mange sving.

Det er sådan fokus på livets vej, hvor man spænder sig ud som disse blomster. Der er en insisteren omkring denne pris til, at man kan modnes, at man kan nå en sådan udvikling. De kringlede rosetter bebuder de krogede veje og vildveje, vi kan begive os ud på. 

Supermarkedsstemning

En anden gruppe af billeder er supermarkedsbuketter, som Still Life with Flowers Rødovre Centrum (gule og lyserøde roser), 80 x 80 cm.  Blomsterne er pakket ind i cellofan, som vi kender dem i hverdagen stukket ti-styks ned i en spand, med et skilt, der kan få os til at tage dem med hjem. Cellofanen er ikke lavet skinnende og glat, men dannes i sort-hvide kubiske former. Blomsterne er set ovenfra, buketterne vælter ud fra en cellofanmidte. De er skabt i faste, fede strøg. Hverdagens håb kommer til syne. Udtrykkene i blomsterknopper og plastik blander sig med hinanden. Livet kan gribes i den moderne virkelighed. De tørre heftige strøg bærer mere en viljeskraft med sig end nogen kapitalismekritik. 

At få blomster til at blive til æstetiske udsagn

Der er en stor trækvogn med blomsterikonografier, man kan tage med sig både som beskuer og kunstner. Som kvinde er der brugen af blomstergenren som den mest brugte gennem tiden, især fra slutningen af 1800-tallet med nye toner med tidsler eller andre vilde blomster. Der er blandt mange Bertha Wegmanns mælkebøttepustere som sigende tegn, Edma Frølich Stages blomster med lyserød blidhed, Alhed Larsens stoute blomster i heftige, grove strøg. Der er en række mænd, der også tager genren op, som senest Erik A Frandsens succesfyldte sølvblomster.

Linda Falkesgaard lykkes med at udvikle blomsterbilledsproget med selvstændighed. Der er metaforisk liv i hendes blomster. Selv nævner hun 1600-tallets blomsterstilleben med memento mori virkningen. Husk du skal dø. Husk du skal søge at folde dig ud, at sprede dine vinger ud som blomsterblade.

Linda Falkesgaard. Blomstermagt. Kulturhuset Skanderborg. Til d. 2. januar. Fotos: Linda Falkesgaard  

^{Med penslen som læsemaskine}

Overvejelser om hvordan industriel æstetik og banale hverdagslige scenarier forvandles til grænseoverskridende, rå, malerisk poesi i billedkunstner Linda Falkesgaards natures mortes.

Af Trine Rytter Andersen

Det har altid optaget mig, hvordan det kunstneriske udtryk hos en maler hænger sammen med evnen til at kordinere øjets iagttagelser med håndens bevægelser. Når det er sagt, forholder det sig på ingen måde sådan, at en korrekt gengivelse af det iagttagne automatisk afstedkommer et godt kunstnerisk resultat. Tværtimod kunne man næsten fristes til at sige, for det gode billede er på samme tid i stand til at overbevise sin beskuer om, at der rent faktisk har fundet en intens iagttagelse sted, og samtidig er billedet udstyret med en særegen og personlig energi, som kan vise sig i form af råhed, kejtethed, noget lidt fortegnet, brutalt eller hjælpeløst. Alt sammen noget der peger på kunstnerens sindsstemning, fortolkning og optagethed af sit emne – en art fortabelsesgestik som udstyrer billedet med noget kraftfuldt, rørende eller forførende.

Disse tanker opstår, fordi jeg i skrivende stund sidder og betragter Linda Falkesgaards malerier, der netop er eksempler på, hvordan kunstnerens helhjertede optagethed af sit emne kommer til udtryk som eksplicitte maleriske kvaliteter på billedfladerne. Hendes glæde ved selve maleriet afslører sig ved den grove bearbejdning af motiverne, manglen på kontur og tegning som sådan, gennem penselstrøgenes fedme, det liv og den stoflighed de bidrager med. Ligesom hendes glæde ved det illusoriske tredimensionale rum, der frembringes via kompositionerne på de todimensionale flader er tydelig.

Malerierne viser dagligdagen i hjemmet, i opvaskemaskinen, i sofaen, på badeværelset og på bordet. Hun maler også billeder af varerne på supermarkedets hylder, i frysediske og køleskabe. Ligesom en kasse med broccoli i plastic og et display med bananer fanger hendes interesse. Helt aktuelt er Linda Falkesgaard optaget af at male industrielt producerede blomsterbuketter indhyllet i cellofan, stablet i spande på rullereoler af metal på fortovet i bybilledet. På de nyeste malerier benytter hun fugleperspektiv, hvorfra buketterne ses som farvestrålende rosetter på en farvemæssigt porøs billedflade i delvis visuel opløsning. 

Nature Morte (eller Still Life) genren er gammel og behæftet med mytologisk symbolik og historiske referencer. Den har sammen med maleriet været set ned på, siden kunsten i 1960erne for alvor kastede arvegodset overbord. Men på trods heraf ser vi igen og igen forsøg på at reaktualisere genren hos samtidens yngre kunstnere, der med stor overbevisning fortsat kæmper for at fastholde maleriet som anerkendt udtryksform på kunstscenen. Linda Falkesgaards karske fremstillinger af medisterpølse i plastbakker, vinflasker på rad og række og hyldemeter med remoulade og andre industriforarbejdede fluidummer, har også kunnet overbevise juryerne hos landets censurerede udstillinger, så flere af hendes store malerier er blevet udstillet bl.a. på Kunstnernes Efterårsudstilling og Kunstnernes Påskeudstilling. 

Personligt overraskes jeg i mødet med netop disse billeders usentimentale registrering af industrisamfundets konsumæstetik. Jeg er så fortrolig med den, at jeg er holdt op med at forholde mig til den, når jeg færdes i mit lokale supermarked. Her foran Linda Falkesgaards billeder støder denne æstetik ind i mig med stor styrke. Billederne fanger min opmærksomhed. Den næsten flabede maleriske forenkling, penslen der nærlæser sit motiv og vil noget med det! Vil forstærke, forvandle og fravriste den forseglede og kontrollerede monotoni på overflodens ocean, en ny betydning. 

Motiverne, opblødt af koloritten, penselstrøgenes retninger og farvefladernes svulstige sammenstød, spotprismærkernes neonflash og rytmiske forløb rammer mig head on! 

Med hele kroppen og sanseapparatet vækket ser jeg pludselig det kendte med nye øjne. 

Billederne bliver en korporlig erfaring – uafrystelig: både frastødende og tiltrækkende. 

Det er overraskende at opleve, hvorledes disse ganske nøgterne fremstillinger af vareæstetikkens apparater er i stand til at forstærke vores blik for konsumsamfundets surrealistiske behov for illusionen om tryghed, renhed og overflod.

Under et studiovisit hos kunstneren for kort tid siden, så jeg en serie billeder af blomsterbuketter i sorte plastikspande og indhyllede i glinsende cellofan. Det forekom mig, at disse billeder fornyede blomstermaleriet ved deres nøgterne og upyntede fremstilling af blomsterne på display, sådan som vi møder dem ude på gaden foran supermarkederne. Cellofanets hårde lysreflekser som stikkende hvide lyn på billedfladerne og blomsternes farver som grelle koloristiske sammenstød, og prismærkernes uskønne overtydelighed gør at disse malerier, i kraft af deres nøgterne registrering, af beskueren opleves som surrealistiske fremstillinger af triviel hverdagsrealisme. Der er en manisk kvalitet ved selve bearbejdningen af motivkredsen og noget hysterisk kommer til syne, når fokus fastholdes i den maleriske bearbejdning. Billedernes åbenlyse ulyst til at fravælge det grimme og please deres publikum, afslører alle kommercialismens greb og krumspring, samtidig med at det skaber et forfriskende nyt og næsten uartigt blomstermaleri, så tidstypisk og indlejret i industrisamfundets kunstighed, som noget kan være.

Linda Falkesgaard startede i sit eget hjem med at registrere hverdagen uden at forskønne og opstille den. Et kig ned i opvaskemaskinens indhold af geometriske former, en stak aviser på et bord, en hylde med service. Kærligheden til tingene og motivernes iboende skønhed blev registreret med en næsten monokrom farveholdning bestående af gråtoner og jordfarver, iblandet enkelte effektfulde staffagefarver, som udstyrer disse tidlige billeder med ømhed, poesi og liv. På samme tid klassisk maleteknisk forstand og nyt i kraft af den tidslighed som kan aflæses via de faktiske genstandes placering i nutiden. 

Billeder med planter i rum trækker på forbilleder som f.eks. Edvard Weie, hvis helstøbte og monumentale interiørmalerier og fremstilling af stueplanters blade er legendarisk. Linda Falkesgaard bearbejder motiverne på en frisk og legende facon – tonen i billederne er dog mere til den kølige side end dengang Weies forkærlighed for de varme farvetoner. Særligt billedet Plante og brændenælder er i en kategori for sig, idet det blander ude med inde og skaber en surrealistisk situation i stuen, hvor den kultiverede stueplante med sin højtråbende pink blomst, møder den vilde brændenælde, der med sit ornament af fligede blade truer med at bemægtige sig hele rummet. Plante med radiator tilbyder et mere ukontrollabelt og vildt perspektiv end tidligere malere havde for vane, og kontroltabet er en kærkommen fornyelse, som bibringer billedet en mere smidig sanselighed og giver magten til planten – dog ikke på bekostning af radiatorens maleriske kvaliteter på billedfladen.

Jeg ser en udvikling i Linda Falkesgaard maleri (2013 – 2020) fra de tidlige fortrolige, men også meget besindige billeder, af hjemmets genstande, hvor hun uforstyrret udforskede sit medium og lærte sig farven at kende, til de sidste billeder af diverse emballerede konsumvarer på udstilling i supermarkeder, indpakkede grøntsager i papkasse og cellofanerede buketter i spandevis på hylder på fortovene. I de sidste træder hun ud af hjemmets trygge ramme, også i kunstnerisk forstand, idet hun underkaster sig de æstetiske parametere, som dominerer disse indkøbsrums entydige fokus på sikkerhed, effektivitet og salg. Hun påtager sig gennem maleriet, at penetrere disse miljøers kølige beregning og derved tage magten tilbage til sig selv og give den videre til os, der ser på malerierne.

På den måde bliver hendes fascination af hverdagen til en stille men subversiv kritik af forbrugssamfundet og industrialismens kalkulerede og masseproducerede æstetik. Hele industriens fokus er rettet imod homogenisering og ensartethed på alle fronter. Men broccolihovederne i Linda Falkesgaards kasse, har fået nye ansigter og nyt liv, alene fordi maleriet er levende i sin karakter og fordi penslen som læsemaskine oversætter deres fremtoning og skriver ”broccoli i plastic” med fede kælne og lystige penselstrøg. 

Nature Morte-maleriet af i dag kan ikke undslippe sin kontekst, og lige som Cézanne i sin tid (1839 – 1906) hengav sig fuldt og helt til gengivelsen af sine ferskener med respekt for form, flade, lys og farve, gør Linda Falkesgaard det sammen, men lyset og farven har forandret sig. Selve udtrykket i vores hverdagslige omgivelser har forandret sig. Cézanne malede også verden som den så ud, men dengang som noget evigtgyldigt og trygt. 

Når vi beundrer Cézannes ferskener i dag, sker det med et stik af vemod og nostalgi i hjertet, fordi det minder os om det, som vi har mistet – trygheden og indlejringen i en stabil og forudsigelig verdensorden findes ikke mere, den forsvandt med alle de døde i skyttegravene under 1. Verdenskrig. 

Ser vi på Linda Falkesgaards blomster i cellofan, kan vi blive begejstrede over hendes ærlighed og den lyst, hvormed hun portrætterer den verden, hendes øje møder. Men vi kan ikke se på malerierne  som tænkende væsener, uden samtidig at blive pinagtigt opmærksomme på det problem, som industriens manifestationer: kunstigheden, affaldet og overforbruget udgør for os som forbrugere og for kloden som garant for vores fortsatte overlevelse og velbefindende.

Hvis kunstens ærinde med Umberto Ecos ord, er ”at skabe tilføjelser til verden” – bidrage med perspektiver, visioner, objekter og ideer, som vi ikke vidste fandtes, så er kunsten også en art tænkemaskine, som vi kan anvende i mødet med verden. Linda Falkesgaard står solidt på skuldrene af sin traditions udøvere, og hun bruger netop kunsten som redskab for tænkning og handling. Hendes tilføjelse består i at kunne kropsliggøre dagligdags erfaringer med industriel produktion, salg og forbrug i et monotont og åndløs konsumsamfund. Med sin pensel som læsemaskine skriver hun ”rødvin”, ”medister”, ”blomst” og ”broccoli” med billedpoesiens omskabende kraft og minder os om, at verden trods alt er vores, hvis vi kan og tør tage den i besiddelse på egen præmisser.

Skønheden findes

Af Inge Schjødt – Kunstavisen. 10. Sep 2020

De klæder hinanden, værkerne af de to kunstnere, som i 12 dage indtager Cobrarummet på Sophienholm ved Kgs. Lyngby med udstillingen Wrapped Up – Unfold. Linda Falkesgaard arbejder råt og konkret, hvor Hanne Nielsen Kjærsgaard går allegorisk til værks og fortæller interdimensionelle historier.

Fra hver sin synsvinkel har de taget Naturen under behandling, og det er vores forforståelse af skønheden i blomsterne, der forener og samler udstillingen. Dertil er der en ligeværdighed og god styrkemæssig balance, som får værkerne til at spille fint op til hinanden.

Wrapped Up // I farten

Linda Falkesgaard retter sit fokus på den natur, vi travle byboere møder i hverdagen i form af blomsterbundter, frugt og grønt, pakket ind i den køligt gennemsigtige cellofan foran ethvert supermarked. Vi køber de hurtige blomster, og forærer dem med et strejf af naturens poesi til dem, vi holder af – inklusive os selv. Vi bliver jo hele tiden mindet om at huske os selv, at forkæle os selv – også med blomster, så vi kan mærke os selv, os selv, os selv. 

Nature Morte, Stilleben er betegnelserne for billedgenren. Måske beskriver den mere end som så. Det gør Falkesgaards nøgterne billedkompositioner i hvert fald. Og i billedtitlerne tager hun findestedet med ”Still Life With Flowers, Føtex Nørrebro, 2019”, så der ikke er noget at være i tvivl om.

Unfold // Bliv til

Hanne Nielsen Kjærsgaard er en historiefortæller, hvor billedbegivenhederne langsomt åbner sig for beskuerens blik. I motivet Head Above Water dykker man sig frem mellem planterødder og søger instinktivt fra dybet mod lyset igennem naturens ornamenterede fletværk. Skønheden findes, mørket findes, lyset findes.

Nielsen Kjærsgaard byder ind til en visuel samtale, eksempelvis med værket Single Iris & Ray Black, hvor blomsternes navne indgår i billedtitlen, men det er naturligvis op til beskueren, hvilken tråd, man ønsker at gribe og gå med, og hvor langt og hvor længe.

Hvor Linda Falkesgaards værker tager afsæt i blikkets snapshots af omgivelserne, der zoomer Hanne Nielsen Kjærsgaard indad i fantasiens meddigtende univers.
Begge rækker de os en stafet. Vi kan enten fortsætte i sprint eller gå langsommere. Naturens mangfoldige betydningslag går os i møde på denne udstilling. God fornøjelse!

Cobrarummet – Sophienholm
Nybrovej 401 – Kgs. Lyngby
Frem til 20. september